K
 

Billedskolen på tur

Besøg på Nivågård

Billedskolens møde med Nina Steen Knudsens fantastiske historie i ord og billeder.

Lørdag formiddag d. 26. nov. mødtes alle holdene fra Billedskolen Gribskov for at drage af sted på den årlige fællesudflugt gennem et sneklædt Nordsjælland til Nivågård. Her blev vi budt velkommen og udstyret med blå futter, så vi ikke slæbte sne og sjap rundt på hele museet.


Nivågård kunne eleverne møde flere af kunsthistoriens store verdenskunstnere, der i blandt Rembrandt og Giovanni Berlinni samt gamle danske klassikere som bl.a. Wilhelm Marstrand og

J. Th. Lundby og mange flere, eller i hvert fald værker fra deres hånd.

Men først og fremmest skulle eleverne dog beskæftige sig med den aktuelle udstilling af den danske kunstner Nina Steen Knudsen, og hendes fantastiske historie i ord og billeder. Titlerne til udstillingens 44 værker består af kortere eller længere tekster skrevet i ”jeg-form” og udgør tilsammen ordene i historien.

En fortælling som bevæger sig gennem et liv, inspirationskilder og forestillinger, ind bag øjet og tanken, springer i tid og sted og mellem den indre og ydre verden.

Eleverne gik til udstillingen med stort engagement og åbenhed. Efter gennemgang af hele historien/udstillingen, valgte hver elev ét billede de ville fordybe sig i og gengive med blyant og farve.

Efter at alle holdene havde nået igennem udstillingen og havde fået stillet deres sult i et hjørne af museets café, gik turen atter gennem Nordsjælland, en dejlig oplevelse rigere.